Januar 2009

Ja, 1. januar i Costa Rica er ikke meget anderledes end derhjemme :o)

Der var ikke meget liv i gruppen, för aftenstid. Og jeg tror den foretrukne mad var Subway og cola for de fleste. Resten af juleferien gik med solbadning og byture. Vi skal jo naa at blive rigtig brune inden hjemturen!

Mandag den 5. januar startede vi paa det sidste fag: teambuilding og projektstyring. I skrivende stund er det nok det mest kedelige jeg nogensinde har deltaget i - og jeg har endda analyseret den kommunale styrelseslov! Jeg er ret glad for at jeg ikke har brugt ret mange af mine "pjaekkedage", de vil nok falde paa et tört sted her i januar.

Den 5. skulle jeg ogsaa paa skildpaddetur. Vi skulle ud og se Leatherback turtles laegge aeg. Der var selvfölgelig ingen garanti, men man skulle ogsaa kun betale de 25 $, hvis man saa noget. Vi ankom til "skildpadde-stationen" kvart over seks om aftenen. Det var et lille venteomraade, hvor vi saa en film om skildpadderne og ellers bare kunne sidde og vente til der var gevinst. De havde folk til at staa nede paa stranden med walkie-talkies og holde udkig. Först klokken kvart over tolv skete der noget. Vi blev delt ind i grupper paa 15 og saa marcherede vi til stranden. Og der var den...... En kaempe skildpadde paa over 1,5 meter! Det förste vi saa var "traktorsporet", som den havde lavet nede fra vandet. Det var over 1 meter bredt. Vi saa den baade grave hullet til aeggene, laegge 75 aeg i forskellig störrelse og meget omhyggeligt daekke aeggene til igen bagefter. Det var saa fascinerende. Helt sikkert de 6 timers ventetid vaerd.

Vi maatte ikke tage billeder af den, saa har fundet nogle paa nettet.

Ellers gik januar som sagt mest med tanning ved poolen, det blev næsten en hel sport. Der blev i hvert fald oprettet en tanning-klub! Og vejret var enedelig også med os. Jeg vil tro at der var omkring 40 grader ved poolen... pyh...

Den sidste lørdag inden hjemrejse skulle vi på afslutnings-bådtur. Vi blev hentet nede ved stranden kl 10 om formiddagen og kom ud på en stor sejlbåd, som skulle sejle os "ud i blå". Det var ret blæsende den dag, så vi var på ret gyngende grund. Men vi behøvede jo egentlig heller ikke gøre andet end at sidde og slappe af og drikke øl. :) Vi sejlede forbi en stor delfin-flok, som jeg desværre ikke nåede at se. Endestationen var en bugt med en rigtig flot strand. Her skulle vi tilbringe dagen. Skibspersonalet lavede frokost til os, men vi enten lå og solbadede, svømmede, var på sightseeing, spillede bold osv. Det var en rigtig hyggelig dag. Sidst på eftermiddagen sejlede vi tilbage.

Lørdag den 24. var det så afgang mod Danmark. Vi skulle med flyveren fra Costa Rica kl 9 om morgenen og ankom til Kastrup kl 9 søndag morgen.

Juleferie i Nicaragua

Dagen efter vores juleaften tog ca. halvdelen af os saa mod Nicaragua. Nogle af drengene ville op til San Juan del Sur og surfe i en uges tid, mens vi andre ville backpacke. Vi skulle med 2 busser i ca. 3 timer i alt for at komme til graensen. 7 km för graensen kom saa förste udfordring. Lastvognschaufförerne (og der var mange) havde valgt at lave blokade, saa bussen kunne ikke komme laengere. Saa vi maatte staa af bussen, paa med rygsaekken og begive os afsted mod graensen til fods - i min. 35 graders varme og höjt solskin. Klokken var ca. 11.30 om formiddagen. Efter ca. 3 kilometers gaatur begyndte de dog at lukke busserne igennem, saa vi fik et lift med en anden bus resten af vejen. Saa kom vi endelig op til graensen - hold da op - et totalt gedemarked! Ikke lige helt som at köre til Tyskland.... Först stod vi i kö en time til halvanden for at faa et stempel og komme ud af Costa Rica. Saa skulle vi gaa et stykke, hvor vi skulle vise vores pas 4 gange til forskellige graensevagter. Endelig naede vi ud gennem et hegn (!!!) og saa troede vi at vi var faerdige - men nej!

Vi endte i en kö, som var riiiiiiiiigtig lang. En lokal hjalp os dog (for penge selvfölgelig) og förte os om til det sted köen endte. Kökultur er ikke noget man gör saa meget i hernede, saa vi maste os ind i mylderet for at faa stemplet vores pas igen og betale en told paa 7 $. Allersidste forhindring var et hul i hegnet, som vi skulle igennem, og her skulle der ogsaa lige betales 1 $. Aner ikke hvad det var til.

Saa kaprede vi nogle taxaer og satte kursen mod San Juan del Sur. Vi havde mödt 2 amerikanske piger i köen (de havde staaet der i 6 timer!), som anbefalede et hostel, der hed Casa Oro. Da vi naaede derhen havde de kun dorm-rooms tilbage. Men det er jo ogsaa the real back-packing way ;o). Desvaerre havde de ikke skabe til ens ting, det var lidt et minus. Dagen efter tog vi til stranden, det var en bumpet tur! Der bliver ikke brugt saa mange penge paa asfalt eller veje generelt i Nicaragua. Hostellet havde en shuttle, som körte til stranden og hentede os igen, saa det var dejligt nemt. Derudover var der ikke saa meget at lave i byen, saa den 23. tog vi videre til Granada, som er en noget större by. Vi havde ogsaa faaet anbefalet et hostel her, som hed The Bearded Monkey. Det var et rigtigt fedt hostel. Her sov vi ogsaa i dorms, men der var dog skabe med laas til vores ting. Stemningen paa hostellet var bare helt perfekt, meget afslappet. Der var masser af haengeköjer, som blev flittigt brugt, og masser af hyggekroge. Istedet for at man selv lavede mad, havde de lavet en cafe, hvor man kunne köbe ret billigt mad. Det blev ogsaa ret flittigt brugt. Der blev spist rigtig mange bananpandekager til morgenmad. Selve Granada by var dog ikke saa spaendende. Der var underligt nok ikke ret mange spisesteder ude i byen. Og heller ikke nogle saerlige butikker. Fandt dog en boghandel, hvor jeg köbte en dansk bog! Den 24. december om dagen gik vi rundt og kiggede paa sagerne. Vi var paa et marked, hvor der stort set kun var bras - og sindssygt mange mennesker. Vi sluttede af med en hestevognstur, som desvaerre heller ikke viste byen fra sin bedste side. Der var meget tomt og lukket overalt. Man kan godt maerke at Nicaragua er et noget fattigere land end Costa Rica. Der er ikke de samme valgmuligheder for bl.a. indköb. Paa vores köreture kunne vi ogsaa se at der stadig blev brugt dyr som transportmiddel mange steder, heste og köer der trak vogne.

Om aftenen var vi ude og spise paa et fint hotel ( det var jo juleaften) , og sad og hyggede laenge. Vi havde planlagt at tage til midnatsmesse, men havde ikke undersögt det naermere. Saa det var lidt en nitte, da vi naaede til kirken - og der var lukket.

Den 25. var der tre , som satte naesen hjemad, mens vi andre blev i Granada. Vi tog paa en baadtur mellem en masse vulkanöer, der laa ud for Granada. Mange af öerne var solgt til private, som havde bygget kaempevillaer paa dem. Et par stykker af dem havde et dansk flag haengende. Saa var vi ude at se et gammelt fort og fik en öl paa en restaurant, som laa paa en af öerne. Det var en meget god dag vi havde valgt, da alle lokale havde "familiedag" og var ude og hygge med familien, det var meget skaegt at opleve. Hele stranden var pakket med mennesker, der spiste, drak og badede. Vi var ogsaa forbi en ö der hed Monkey Island. En meget lille ö, som de lokale har sat aber ud paa. Naar man sejler derhen hopper de ombord paa baadene. Der var total naerkontakt. En af dem sad og holdte mig om armen.

Den 26. tog vi ud til en vulkansö et lille stykke fra Granada. Her kunne vi bade i söen, sejle i kajak, sole sig, ligge i haengeköjer og bare hygge. Det brugte vi hele dagen paa. Den fjerde overnatning paa hostel var gratis, saa den tog vi selvfölgelig med, og den 27. satte vi saa kursen mod Isla de Ometepe, en ö med to vulkaner. Det tog ca. 3 timer med taxa og faerge. Lonely Planet anbefalede et billigt hostel, som vi fandt i byen Moyogalpa. Der var saa en god grund til at det var billigt! Det var meget faldefaerdigt og beskidt, og deres dorms naegtede jeg simpelthen at sove i. Det var naermest bare en lade, de havde smidt nogle gamle beskidte madrasser ind i. Vi blev tilsidst enige om at tage nogle vaerelser istedet, det var en smule bedre, men overhovedet ikke hvad man kan kalde god standard. Vi brugte resten af dagen paa at kigge os omkring i Moyogalpa. Det var en rigtig hyggelig lille by. Ikke saa mange biler og masser af dyr der rendte frit i gaderne. Og en rigtig god udsigt til den ene af vulkanerne. Da vi saa skulle sove, fik vi lige en ekstra overraskelse. Paa den anden side af gaden, dvs. ca. 3 meter fra vores senge, laa et diskotek. Der blev spillet saa höjt, at sengene vibrerede pga. bassen. Sindssygt! Naeste morgen var vi paent traette, men havde arrangeret en tur rundt om vulkanen. Vi saa bl.a. en kirke (og tilfaeldigvis var der et bryllup), nogle maya-figurer og gik en tur ved en bugt. Saa skulle vi til en strand, men den var oversvömmet, saa det blev kun til spisning paa en lille restaurant derude. Sidste stop var en "natur-pool". Meget hyggeligt sted med mange lokale familier. Alle kvinderne badede med alt deres töj, saa de synes nok at vi var alt for vovede i vores bikinier.

Vi blev enige om at tage hjem dagen efter, da vi havde faaet nok af stedet og der var ikke saa meget at give sig til. Vi tog med faergen halv et den 29. Der var rigtig mange mennesker med faergen, saa vi gjorde det The Titanic Way og stod i stevnen hele turen. Vi tog en taxa til graensen Penas Blancas, og det noget nemmere at komme igennem den her gang. Vi stod ikke i kö en eneste gang, pg det eneste vi skulle vente paa var bussen til Liberia. Den kom kl 16. Saa gik det ellers med bus dertil og igen med bus fra Liberia til Coco. Vi var tilbage lidt i syv om aftenen, beskidte og sultne - men det kunne der jo hurtigt göres noget ved. :o)

December 2008

Ja, saa gik december maaned ogsaa. Og lad mig bare sige at jul hjemmefra bare ikke er jul! Det er ikke rigtig lykkedes at faa lidt julestemning frem - selvom vi da har prövet.
Den 1. december holdte vi klippe-klistre-dag, der blev fremtryllet baade julehjerter og guirlander, men manglede dog glögg, aebleskiver og jule-snoller.


Den 9. december holdte vi julefrokost, og forsögte at lave lidt dansk julemad. Det blev bl.a. til frikadeller, kartoffelsalat, kartofler med brun sovs og frugtsalat. Skinke kunne desvaerre ikke opdrives. Det blev en rigtig god fest, hvor hvert hus skulle sörge for et festligt indslag. Det blev baade til sange og lege. Mit hus arrangerede 4-bens ölstafet - dog med cacique istedet for öl (cacique er den lokale tequila-agtige shot).

Saa har vi fejret et par födselsdage, den ene med et poolparty og den anden med et surpriseparty.

Den 12.-14. december havde vi forlaenget weekend. Nogle tog til Nicaragua, andre til en surf-strand, der ligger et stykke vaek. Resten af os blev hjemme og slappede af, men det blev ogsaa for kedeligt til sidst. Saa vi fik arrangeret endnu en oplevelsestur om söndagen. Det hed Adventure Tours og indebar en canopy-tur med andre ting blandet ind i mellem svaevebanerne. Vi blev bl.a. firet 18 meter ned i en klöft med hovedet nedad, og saa skulle vi saa klatre op igen ad klippevaeggen. Vi kravlede rundt paa klipperne og svingede os som Tarzan over klöfter. Totalt adrenalin-sus!! Saa fik vi en meget kort drikke- og frugtpause, för vi skulle videre paa hesteryg. Ja, den er god nok - Rikke skulle IGEN op paa en krikke. Vi red i ca. 3 kvarter ned til en flod, heldigvis ikke saa meget trav den her gang. Ved floden skulle vi fortsaette turen med tubing. Det er river-rafting - i baderinge! Det var saa skaegt - og rimelig koldt at ligge med bagdelen i vandskorpen i 2 timer. ;o) Denne gang rög jeg dog kun i vandet én gang, men det blev ogsaa lidt voldsomt. Guiden ville hjaelpe mig ned af en sten, som jeg sad fast paa, men fik istedet vaeltet mig ud af ringen, saa jeg tog den paa hovedet nedad et vandfald og ind i en stor klippe. Blev lige pludselig glad for de usexede hjelme, som vi har haft paa paa alle turene! Det kostede en bule i hovedet og et forslaaet knae, men ellers var det bare til at grine af bagefter. Efter frokost (som var en kaempe buffet - laekkert) var sidste stop paa turen mudderbad og varme kilder. Det var ogsaa en ret skaeg oplevelse. Vi stod og malede mudder paa hinanden med pensler. Det var en helt fantastisk tur, som vi sent vil glemme.






Den 20. december holdte vi juleaften, da mange rejste ud i juleferien og var vaek inden den 24. Jeg var med i juleudvalget og brugte det meste af dagen paa at pynte op, pynte juletrae og forsöge at lave en dansk julemiddag. Jeg tror det lykkedes forbavsende godt (men jeg prövede ogsaa at lade vaere med at blande mig for meget - ha ha...). Hovedretten blev i hvert fald laekker. Vi fik kalkun og flaeskesteg, kartofler med brun sovs, brunede kartofler og rödkaal. Risalamanden var nok den störste udfordring. Isaer at finde nogle grödris. Förste omgang vi köbte blev til en slags risvaelling - ikke saa laekkert! Saa det endte med at vi köbte sushi-ris, da de lignede grödris og det blev meget bedre. Men saa var der jo lige det med flödeskum. Det bruger man ikke rigtig hernede og en el-pisker er heller ikke til at opdrive. Saa risen blev blandet med daase-flödeskum og kirsebaer-saucen blev erstattet med jordbaermarmelade paa tube! Yderst delikat ;o). Saa lavede vi pakkespil, hvor jeg som saedvanligt ikke vandt noget og dansede om det "flotte" juletrae. En rigtig hyggelig aften, men de fleste af os er ret enige om at julen 2009 skal have for fulde hammer derhjemme!

Dagen efter tog vi paa juleferie i Nicaragua, men det laver jeg et saerskilt indlaeg om.

Vi var tilbage i Coco den 29. december om aftenen. Byen er blevet fuldstaendig indtaget af turister her i juleferien. Man kan ikke engang tage en taxa helt ned i byen om aftenen, da vejen er blokeret af biler og mennesker. Det er meget almindeligt i Costa Rica at tage ud til kysterne i julen og nytaaret, saa det er baade "indfödte" og udenlandske turister.

Nytaarsaften skulle til dels fejres paa vores terrasse og ogsaa paa Lizard. Vi var ca. 15 personer, der spiste paa terrassen - vi fik maden fra hotellet. Der var sörget for rigeligt med vin og champagne, saa folk blev rimelig hurtigt svirrens. Kl. 20.30 gik vi paa Lizard, de havde reserveret et bord til os. Der festede vi resten af aftenen. Midnat bliver ikke helt fejret som derhjemme. Det eneste der skete, var at de satte en speciel nytaarssang paa, som alle sang med paa. Ingen raketter, champagne, hoppen fra stole eller andre traditioner. Det var en anelse tamt. Men vi gjorde selvfölgelig hvad vi kunne for at gennemföre de danske traditioner! :o)