Juleferie i Nicaragua

Dagen efter vores juleaften tog ca. halvdelen af os saa mod Nicaragua. Nogle af drengene ville op til San Juan del Sur og surfe i en uges tid, mens vi andre ville backpacke. Vi skulle med 2 busser i ca. 3 timer i alt for at komme til graensen. 7 km för graensen kom saa förste udfordring. Lastvognschaufförerne (og der var mange) havde valgt at lave blokade, saa bussen kunne ikke komme laengere. Saa vi maatte staa af bussen, paa med rygsaekken og begive os afsted mod graensen til fods - i min. 35 graders varme og höjt solskin. Klokken var ca. 11.30 om formiddagen. Efter ca. 3 kilometers gaatur begyndte de dog at lukke busserne igennem, saa vi fik et lift med en anden bus resten af vejen. Saa kom vi endelig op til graensen - hold da op - et totalt gedemarked! Ikke lige helt som at köre til Tyskland.... Först stod vi i kö en time til halvanden for at faa et stempel og komme ud af Costa Rica. Saa skulle vi gaa et stykke, hvor vi skulle vise vores pas 4 gange til forskellige graensevagter. Endelig naede vi ud gennem et hegn (!!!) og saa troede vi at vi var faerdige - men nej!

Vi endte i en kö, som var riiiiiiiiigtig lang. En lokal hjalp os dog (for penge selvfölgelig) og förte os om til det sted köen endte. Kökultur er ikke noget man gör saa meget i hernede, saa vi maste os ind i mylderet for at faa stemplet vores pas igen og betale en told paa 7 $. Allersidste forhindring var et hul i hegnet, som vi skulle igennem, og her skulle der ogsaa lige betales 1 $. Aner ikke hvad det var til.

Saa kaprede vi nogle taxaer og satte kursen mod San Juan del Sur. Vi havde mödt 2 amerikanske piger i köen (de havde staaet der i 6 timer!), som anbefalede et hostel, der hed Casa Oro. Da vi naaede derhen havde de kun dorm-rooms tilbage. Men det er jo ogsaa the real back-packing way ;o). Desvaerre havde de ikke skabe til ens ting, det var lidt et minus. Dagen efter tog vi til stranden, det var en bumpet tur! Der bliver ikke brugt saa mange penge paa asfalt eller veje generelt i Nicaragua. Hostellet havde en shuttle, som körte til stranden og hentede os igen, saa det var dejligt nemt. Derudover var der ikke saa meget at lave i byen, saa den 23. tog vi videre til Granada, som er en noget större by. Vi havde ogsaa faaet anbefalet et hostel her, som hed The Bearded Monkey. Det var et rigtigt fedt hostel. Her sov vi ogsaa i dorms, men der var dog skabe med laas til vores ting. Stemningen paa hostellet var bare helt perfekt, meget afslappet. Der var masser af haengeköjer, som blev flittigt brugt, og masser af hyggekroge. Istedet for at man selv lavede mad, havde de lavet en cafe, hvor man kunne köbe ret billigt mad. Det blev ogsaa ret flittigt brugt. Der blev spist rigtig mange bananpandekager til morgenmad. Selve Granada by var dog ikke saa spaendende. Der var underligt nok ikke ret mange spisesteder ude i byen. Og heller ikke nogle saerlige butikker. Fandt dog en boghandel, hvor jeg köbte en dansk bog! Den 24. december om dagen gik vi rundt og kiggede paa sagerne. Vi var paa et marked, hvor der stort set kun var bras - og sindssygt mange mennesker. Vi sluttede af med en hestevognstur, som desvaerre heller ikke viste byen fra sin bedste side. Der var meget tomt og lukket overalt. Man kan godt maerke at Nicaragua er et noget fattigere land end Costa Rica. Der er ikke de samme valgmuligheder for bl.a. indköb. Paa vores köreture kunne vi ogsaa se at der stadig blev brugt dyr som transportmiddel mange steder, heste og köer der trak vogne.

Om aftenen var vi ude og spise paa et fint hotel ( det var jo juleaften) , og sad og hyggede laenge. Vi havde planlagt at tage til midnatsmesse, men havde ikke undersögt det naermere. Saa det var lidt en nitte, da vi naaede til kirken - og der var lukket.

Den 25. var der tre , som satte naesen hjemad, mens vi andre blev i Granada. Vi tog paa en baadtur mellem en masse vulkanöer, der laa ud for Granada. Mange af öerne var solgt til private, som havde bygget kaempevillaer paa dem. Et par stykker af dem havde et dansk flag haengende. Saa var vi ude at se et gammelt fort og fik en öl paa en restaurant, som laa paa en af öerne. Det var en meget god dag vi havde valgt, da alle lokale havde "familiedag" og var ude og hygge med familien, det var meget skaegt at opleve. Hele stranden var pakket med mennesker, der spiste, drak og badede. Vi var ogsaa forbi en ö der hed Monkey Island. En meget lille ö, som de lokale har sat aber ud paa. Naar man sejler derhen hopper de ombord paa baadene. Der var total naerkontakt. En af dem sad og holdte mig om armen.

Den 26. tog vi ud til en vulkansö et lille stykke fra Granada. Her kunne vi bade i söen, sejle i kajak, sole sig, ligge i haengeköjer og bare hygge. Det brugte vi hele dagen paa. Den fjerde overnatning paa hostel var gratis, saa den tog vi selvfölgelig med, og den 27. satte vi saa kursen mod Isla de Ometepe, en ö med to vulkaner. Det tog ca. 3 timer med taxa og faerge. Lonely Planet anbefalede et billigt hostel, som vi fandt i byen Moyogalpa. Der var saa en god grund til at det var billigt! Det var meget faldefaerdigt og beskidt, og deres dorms naegtede jeg simpelthen at sove i. Det var naermest bare en lade, de havde smidt nogle gamle beskidte madrasser ind i. Vi blev tilsidst enige om at tage nogle vaerelser istedet, det var en smule bedre, men overhovedet ikke hvad man kan kalde god standard. Vi brugte resten af dagen paa at kigge os omkring i Moyogalpa. Det var en rigtig hyggelig lille by. Ikke saa mange biler og masser af dyr der rendte frit i gaderne. Og en rigtig god udsigt til den ene af vulkanerne. Da vi saa skulle sove, fik vi lige en ekstra overraskelse. Paa den anden side af gaden, dvs. ca. 3 meter fra vores senge, laa et diskotek. Der blev spillet saa höjt, at sengene vibrerede pga. bassen. Sindssygt! Naeste morgen var vi paent traette, men havde arrangeret en tur rundt om vulkanen. Vi saa bl.a. en kirke (og tilfaeldigvis var der et bryllup), nogle maya-figurer og gik en tur ved en bugt. Saa skulle vi til en strand, men den var oversvömmet, saa det blev kun til spisning paa en lille restaurant derude. Sidste stop var en "natur-pool". Meget hyggeligt sted med mange lokale familier. Alle kvinderne badede med alt deres töj, saa de synes nok at vi var alt for vovede i vores bikinier.

Vi blev enige om at tage hjem dagen efter, da vi havde faaet nok af stedet og der var ikke saa meget at give sig til. Vi tog med faergen halv et den 29. Der var rigtig mange mennesker med faergen, saa vi gjorde det The Titanic Way og stod i stevnen hele turen. Vi tog en taxa til graensen Penas Blancas, og det noget nemmere at komme igennem den her gang. Vi stod ikke i kö en eneste gang, pg det eneste vi skulle vente paa var bussen til Liberia. Den kom kl 16. Saa gik det ellers med bus dertil og igen med bus fra Liberia til Coco. Vi var tilbage lidt i syv om aftenen, beskidte og sultne - men det kunne der jo hurtigt göres noget ved. :o)